Become søger presale-studentermedhjælper
Har du talegaverne i orden og vil du prøve kræfter med salg i bureaubrancen? Så skal du da Become en af os! Vi søger studentermedhjælpere til outreach salgsopgaver.
Dette jobslag er et såkaldt "always on"-opslag. Vi ansætter løbende nye profiler - og nogle gange kan den rigtige profil også skabe en mulig jobåbning. Med andre ord: Du ansøger til vores jobbank via denne stilling.
Er du vores næste presale-studentermedhjælper?
Kan du ringe til fremmede og lytte til dem? Kan du sætte ord på, hvordan og hvorfor digital markedsføring kan hjælpe den enkelte virksomhed? Og har du en lille sælger i maven? Så skal du da Become en af os!
Har du talegaverne i orden og flair for telesalg? Vi søger nye studentermedhjælpere til outreach salgsopgaver. Som studentermedhjælper (eller presale-medarbejder, som det vist også hedder på godt dansk) skal du ringe til potentielle og eksisterende kunder - og finde ud af, om de vil snakke med os.
Vi lover dig masser af udfordring, god plads til at stille spørgsmål og endnu mere godt humør.
Dine arbejdsopgaver bliver:
- Ringe ud til potentielle og eksisterende kunder
- Finde ud af om de vil tale med os om vores ydelser - og hvornår
- Registrere det korrekt i vores CRM-system
Du skal altså kunne:
- Bruge en computer og jonglere mellem forskellige programmer
- Ringe op til fremmede og lytte til dem
- Formulere dig godt både mundtligt og på skrift
Hvad forventer vi af dig?
Bare rolig, vi forventer ikke, at du er altvidende, har 17 års erfaring og en mastergrad. Vi forestiller os bare, at:
- Du er i gang med en relevant uddannelse inden for salg, markedsføring eller lignende
- Du har talegaverne i orden, er imødekommende og smilende :)
- Du har ideelt set lidt erfaring med tele salg - men det vigtigste er, at du er nysgerrig, lyttende og udadvendt af natur
- Du er en holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt, grundigt og systematisk
- Du er initiativrig og proaktiv - fordi det ville være tåbeligt af os at stille krav om det modsatte (og fordi du rent faktisk får brug for at være det)
- Du er en flink kollega, som glæder sig til at lære os at kende
Hvad kan du forvente af os?
Generelt er vi ret ydmyge, men vi tør vi godt sige, at vi er skidedygtige til digital markedsføring. Og endnu vigtigere - så er vi skide flinke kollegaer.
- Du får hands-on erfaring med salg og kundekontakt. Det er både sjovest og mest lærerigt, når du selv tager ansvar og får fingrene i bolledejen fra dag 1.
- Du får løbende feedback på dit arbejde og sparring, samt mulighed for at deltage på vores interne fagmøder
- Du bliver en del af et stærkt og ”ungt” bureau i stabil vækst, der vægter gode kunderelationer, høj faglighed, en ”no bullshit politik” og masser af socialt samvær højt.
… okay, med mere end 10 år på bagen og en gennemsnitsalder på 32 år blandt medarbejderne kan vi næppe tillade os at kalde os sådan ægte unge længere. Men stadig!
- Du får +30 dygtige og virkelig søde kolleger. 10 på kontoret i København, 20 i i Aarhus, og 3 i Holstebro.
- Du kommer til at deltage i fede arrangementer med dine kollegaer. Vi har nemlig hver måned et socialt arrangement og 2 årlige ture med tid til både det faglige og det sociale.
Korte facts om Become
- Vi er Børsen Gazelle virksomhed
- Vi har kontor i Aarhus (Skejby), København (Carlsbergbyen) og Holstebro (Nupark)
- Vi er Facebook Premier Partner
- Vi er Google Partner og har tæt samarbejde med Google
- Vi underviser hos bl.a. Google, Ivækst, Bigum&Co og IBA
- Vi er et ambitiøst og solidt firma – med mere end 10 års erfaring
Løn, opstart og vilkår
Jobbet er lønnet 10-15 timer om ugen. Du kan arbejded hjemmefra eller på vort kontor i Aarhus, København eller Holstebro.
Vi holder samtaler løbende, til vi har fundet de rette kandidater.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bjarke på bb@become.dk eller 52105060.
- -
Du kan se vores sidste måling af vores medarbejderes tilfredshed nedenfor - vi scorer over gennemsnittet på alle parametre, hvilket vi er meget stolte af.

- Placeringer
- Aarhus, København
Become som arbejdsplads
-
Vi er nørder i ordets bedste forstand.
Marketing er en bred disciplin og intet menneske kan være bedst til hele paletten. I Become er vi en stor gruppe specialister, der hver især er nørdede omkring forskellige discipliner inden for marketing. -
Vi vil ikke gøre tingene sværere, end de er.
For at være en god specialist, må man også være en god formidler. Vi forventer derfor, at medarbejdere kan præsentere resultater, forklare processer og skabe gode kunderelationer. -
Vi tror på, at forskellighed er godt
- både når det gælder vores talenter, faglighed og fællesskab. Derfor bruger vi personlighedstest, når vi rekrutterer. Det er meningen, at alle ikke skal være ens. Vi taler åbent om vores om udfordringer og hjælper hinanden. -
Become handler om at blive til nogen.
Som medarbejder får du mulighed for at udvikle dig både personligt og professionelt. Så længe du tager ansvar og viser, du kan løse dine opgaver, får du gode muligheder for at planlægge din egen arbejdsdag. -
Digital markedsføring ændrer sig hele tiden,
og det er derfor vigtigt, du holder dig opdateret. Vores medarbejdere har erfaring fra branchen - men det vigtigste er, at de er nysgerrige og har lyst til at blive klogere. -
Vi ansætter mennesker.
Vi forventer ikke, at du er en arbejdsrobot, der knokler på alle kanter af døgnet. Der skal være plads til at have et liv ved siden af arbejdet, så du kan lade op til at være den bedste udgave af dig selv. -
Det skal være sjovt at gå på arbejde.
Derfor gør vi noget ud af dagligdagen. Vi har en hyggelig og uformel, men stadig passioneret stemning på kontoret - og elsker sociale arrangementer, holder fester og tager i sommerhus hvert år. -
Vi elsker nye kollegaer.
Vi gør meget ud af at byde folk velkommen og håber, du kan leve med vores dårlige humor og skøre anekdoter. Vi har også en masse gode vilkår, der bl.a. gælder et altid fyldt køleskab, pensionsordning, flekstid og masser af andre perks. Og så får du fri på din fødselsdag, hvis du gør noget godt for dig selv på dagen.
Vil du være vores næste holdkammerat?
Generelt er vi ret ydmyge, men vi tør vi godt sige, at vi er skidedygtige til digital markedsføring. Og endnu vigtigere - så er vi skideflinke kollegaer.
Om Become A/S
Hos Become har vi mere end 10 års erfaring med at hjælpe kunder med deres online tilstedeværelse gennem digital markedsføring. Vi hedder Become, fordi vi hjælper mennesker og organisationer med at blive til noget… blive til mere.
Vi tror ikke på standardløsninger, men omsætter strategi til resultater ved at sætte os ind i din forretning, mål og visioner. Vores specialister dækker en bred palette af marketingdiscipliner, så vi altid kan levere netop det, du har brug for.
Become søger presale-studentermedhjælper
Har du talegaverne i orden og vil du prøve kræfter med salg i bureaubrancen? Så skal du da Become en af os! Vi søger studentermedhjælpere til outreach salgsopgaver.
Indlæser ansøgningsskema