Teamleder for Presale hos Become
Skal du være vores spillende træner med ansvar for research, relationer og pipeline? Hos Become søger vi en teamleder til vores presale-team.
Teamleder for Presale hos Become
Vil du være spillende træner med ansvar for research, relationer og pipeline?
Hos Become arbejder vi med virksomheder, der vil vokse.
For os starter et godt salg længe før selve salgsmødet. Det starter med research, forståelse for virksomheden og en god første dialog.
Derfor udvikler vi i øjeblikket vores presales setup. Vi bevæger os væk fra klassisk mødebooking baseret på volumen – og hen imod et mere research-, relations- og dialogdrevet arbejde.
Derfor søger vi nu en teamleder til vores presales afdeling.
En person der både kan arbejde opsøgende, skabe dialog med potentielle kunder og samtidig tage ansvar for at udvikle teamet.
Rollen er en spillende træner, hvor du selv vil være aktiv i arbejdet med research, outreach og dialog – samtidig med at du er med til at løfte og udvikle vores presales setup.
Rollen
Din vigtigste opgave bliver at sikre, at vores første dialog med potentielle kunder er relevant, kvalificeret og værdiskabende.
Det handler ikke om at booke flest mulige møder – men om at skabe de rigtige relationer og de rigtige møder.
Du vil selv arbejde aktivt med research, outreach og dialog, samtidig med at du er med til at udvikle teamet og strukturen omkring vores pipeline-arbejde.
Dine opgaver
Opbygning og udvikling af teamet
Rekruttering af nye presales profiler
Sparring, træning og udvikling af teamet
Opfølgning på aktivitet, kvalitet og pipeline
Research og dialog med potentielle kunder
Identificere relevante virksomheder og beslutningstagere
Arbejde struktureret med research før outreach
Tage den første dialog med virksomheder og afdække behov
Sikre at de møder vi booker er relevante og velafdækkede
Samarbejde med marketing og salg
Arbejde tæt sammen med marketing omkring vores marketingplan
Følge op på leads fra events, indhold og inbound aktiviteter
Sikre sammenhæng mellem marketing, presales og salg
Struktur og platform
Arbejde struktureret i HubSpot, som er vores centrale platform
Sikre god pipeline-styring, dokumentation og opfølgning
Kort sagt bliver du motoren i vores pipeline-arbejde og bindeleddet mellem marketing, presales og salg.
Hvem vi leder efter
Vi leder efter en person, der både er opsøgende, nysgerrig og god til dialog.
Du trives i den første kontakt med virksomheder og har en forståelse for, hvordan beslutninger typisk bliver truffet i større organisationer.
Her er vores ønskeliste:
Du har erfaring med presales, mødebooking eller opsøgende B2B-dialog
Du har strategisk forståelse for, hvordan indkøbsafdelinger og beslutningsprocesser fungerer
Du arbejder struktureret med research og kvalificering
Du trives med outreach og dialog med beslutningstagere
Erfaring med personaleledelse er ikke et krav – men en klar fordel.
Succes i rollen
Succes i rollen handler om flere ting:
For det første handler det om teamets performance. Du skal sikre både aktivitet og kvalitet i arbejdet, så teamet kontinuerligt skaber dialoger og møder med de rigtige virksomheder.
For det andet handler det om din egen individuelle performance. Som spillende træner forventes du også selv at bidrage aktivt til pipeline og dialog med potentielle kunder.
Ultimativt er salg naturligvis det vigtigste mål.
Samtidig arbejder vi i et marked, hvor relationer og timing betyder meget. Mange af vores kunder kommer først i dialog med os 1–2 år efter den første pipeline-bearbejdning. Derfor handler arbejdet ikke kun om hurtige resultater – men også om at opbygge relationer og modne virksomheder over tid.
Hvad du får hos Become
En central rolle i vores salgsorganisation
Mulighed for at udvikle og præge vores presales setup
Tæt samarbejde med både marketing og salg
En arbejdsplads med høje ambitioner og kort vej fra idé til handling
5 gode grunde til at søge job hos Become
Du bliver en del af et ambitiøst bureau i stabil vækst.
Vi vægter stærke kunderelationer, høj faglighed og en no-bullshit tilgang.Frihed under ansvar.
Du får mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag, arbejde fleksibelt og tage ansvar for din egen udvikling.Faglig udvikling
Kurser, sparring og løbende kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen.Dygtige kolleger i hele landet
+45 specialister fordelt på Aarhus, København, Roskilde og Holstebro – som både udfordrer og støtter dig.Et stærkt fællesskab
Månedlige sociale arrangementer, sommertur, julefrokost – og en uformel, ambitiøs kultur.
Korte facts om Become:
Kontorer i Aarhus (Skejby), København (Carlsbergbyen), Roskilde og Holstebro (Nupark)
+15 års erfaring
+30 mio. i omsætning
Løn, vilkår og opstart
Løn efter aftale. Opstart hurtigst muligt.
Vi tilbyder pensionsordning, flextid, sociale arrangementer, firmature og en kultur, hvor performance og balance går hånd i hånd.
Vi forventer ikke +40 timers arbejdsuger – men vi forventer ambition, ansvar og vilje til at skabe resultater.
Spørgsmål?
Kontakt direktør og ansvarlig for Team Newbizz Bjarke Bekhøj på 52 10 50 60.
Lær os bedre at kende i vores video om os:
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Become som arbejdsplads
-
Vi er nørder i ordets bedste forstand.
Marketing er en bred disciplin og intet menneske kan være bedst til hele paletten. I Become er vi en stor gruppe specialister, der hver især er nørdede omkring forskellige discipliner inden for marketing. -
Vi vil ikke gøre tingene sværere, end de er.
For at være en god specialist, må man også være en god formidler. Vi forventer derfor, at medarbejdere kan præsentere resultater, forklare processer og skabe gode kunderelationer. -
Vi tror på, at forskellighed er godt
- både når det gælder vores talenter, faglighed og fællesskab. Derfor bruger vi personlighedstest, når vi rekrutterer. Det er meningen, at alle ikke skal være ens. Vi taler åbent om vores om udfordringer og hjælper hinanden. -
Become handler om at blive til nogen.
Som medarbejder får du mulighed for at udvikle dig både personligt og professionelt. Så længe du tager ansvar og viser, du kan løse dine opgaver, får du gode muligheder for at planlægge din egen arbejdsdag. -
Digital markedsføring ændrer sig hele tiden,
og det er derfor vigtigt, du holder dig opdateret. Vores medarbejdere har erfaring fra branchen - men det vigtigste er, at de er nysgerrige og har lyst til at blive klogere. -
Vi ansætter mennesker.
Vi forventer ikke, at du er en arbejdsrobot, der knokler på alle kanter af døgnet. Der skal være plads til at have et liv ved siden af arbejdet, så du kan lade op til at være den bedste udgave af dig selv. -
Det skal være sjovt at gå på arbejde.
Derfor gør vi noget ud af dagligdagen. Vi har en hyggelig og uformel, men stadig passioneret stemning på kontoret - og elsker sociale arrangementer, holder fester og tager i sommerhus hvert år. -
Vi elsker nye kollegaer.
Vi gør meget ud af at byde folk velkommen og håber, du kan leve med vores dårlige humor og skøre anekdoter. Vi har også en masse gode vilkår, der bl.a. gælder et altid fyldt køleskab, pensionsordning, flekstid og masser af andre perks. Og så får du fri på din fødselsdag, hvis du gør noget godt for dig selv på dagen.
Vil du være vores næste holdkammerat?
Generelt er vi ret ydmyge, men vi tør vi godt sige, at vi er skidedygtige til digital markedsføring. Og endnu vigtigere - så er vi skideflinke kollegaer.
Om Become A/S
Hos Become har vi mere end 13 års erfaring med at hjælpe kunder med deres online tilstedeværelse gennem digital markedsføring. Vi hedder Become, fordi vi hjælper mennesker og organisationer med at blive til noget… blive til mere.
Vi tror ikke på standardløsninger, men omsætter strategi til resultater ved at sætte os ind i din forretning, mål og visioner. Vores specialister dækker en bred palette af marketingdiscipliner, så vi altid kan levere netop det, du har brug for.