Digital forretningsudvikler hos Become
Elsker du at arbejde i krydsfeltet mellem digital marketing, strategi og salg? Har du forretningsforståelse, kommercielt drive og lyst til at skabe langvarige samarbejder? Så læs mere her.
Digital forretningsudvikler hos Become
Vil du være med til at udvikle vores kunders forretning – og samtidig vækste Become?
Elsker du at arbejde i krydsfeltet mellem digital marketing, strategi og salg? Har du forretningsforståelse, kommercielt drive og lyst til at skabe langvarige samarbejder? Så er rollen som Digital forretningsudvikler hos Become måske noget for dig.
Vil du udvikle digitale forretninger?
Som digital forretningsudvikler hos Become bliver du en del af det team, der har ansvaret for at tiltrække nye kunder og sikre, at de får den rigtige strategiske start hos os.
Hos Become hjælper vi virksomheder med at skabe vækst gennem digital marketing – herunder Google Ads, SEO, Paid Social, AI og Email marketing. Men vi sælger ikke kanaler. Vi udvikler forretninger.
Du bliver bindeleddet mellem kundens ambitioner og vores specialisters eksekvering.
Langvarige samarbejder starter med en stærk kommerciel og strategisk dialog – og den starter ved dig.
Hvem er du?
Du har sandsynligvis erfaring fra et marketingbureau, en digital rolle in-house eller en kommerciel stilling, hvor du har arbejdet med rådgivning og salg.
Du forstår de digitale kanaler – men vigtigere: Du forstår, hvordan marketing spiller sammen med forretning, bundlinje og vækst.
Du kan tale både strategi og ROI med beslutningstagere – og du trives med at tage ansvar for relationen fra første dialog til underskrevet samarbejde.
Hvad forventer vi?
Her er vores ønskeliste:
Du har erfaring med rådgivende salg og kan drive en salgsproces fra første kontakt til lukket aftale
Du har solid forståelse for digital marketing – både strategisk og/eller operationelt
Du motiveres af at skabe din egen pipeline gennem opsøgende dialog (du understøttes af inbound leads og vores mødebookingteam)
Du kan facilitere kvalificerende møder og afdække behov, ambitioner og potentiale
Du kan omsætte dialogen til en klar strategi- og samarbejdsmodel
Du arbejder struktureret i CRM og forstår værdien af pipeline management
Du er relationel stærk og skaber tillid hos ejerledere og marketingansvarlige
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med HubSpot eller lignende CRM-systemer samt kendskab til SEO, Google Ads og/eller Paid Social.
Om rollen
Du bliver en del af Team Newbizz, som har det samlede ansvar for vækst i nye kunder.
Dine primære opgaver bliver:
Opsøgende dialog med potentielle kunder
Strategiske møder med beslutningstagere
Udarbejdelse af vækststrategi og samarbejdsoplæg
Tilbudsskrivning og lukning
Onboarding af nye kunder i samarbejde med specialister
Vi er et ambitiøst team, der stiller krav til hinanden og spiller hinanden gode.
Du får stor indflydelse på både din egen pipeline og den samlede vækst i Become.
5 gode grunde til at søge job hos Become
Du bliver en del af et ambitiøst bureau i stabil vækst.
Vi vægter stærke kunderelationer, høj faglighed og en no-bullshit tilgang.Frihed under ansvar.
Du får mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag, arbejde fleksibelt og tage ansvar for din egen udvikling.Faglig udvikling
Kurser, sparring og løbende kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen.Dygtige kolleger i hele landet
+45 specialister fordelt på Aarhus, København, Roskilde og Holstebro – som både udfordrer og støtter dig.Et stærkt fællesskab
Månedlige sociale arrangementer, sommertur, julefrokost – og en uformel, ambitiøs kultur.
Korte facts om Become:
Kontorer i Aarhus (Skejby), København (Carlsbergbyen), Roskilde og Holstebro (Nupark)
Meta Business Partner og Premier Google Partner
+15 års erfaring
Børsen Gazelle-virksomhed
+30 mio. i omsætning
Løn, vilkår og opstart
Løn efter aftale. Opstart hurtigst muligt.
Vi tilbyder pensionsordning, flextid, sociale arrangementer, firmature og en kultur, hvor performance og balance går hånd i hånd.
Vi forventer ikke +40 timers arbejdsuger – men vi forventer ambition, ansvar og vilje til at skabe resultater.
Spørgsmål?
Kontakt direktør og ansvarlig for Team Newbizz Bjarke Bekhøj på 52 10 50 60.
Du kan se vores sidste måling af medarbejder tilfredshed nedenfor - vi scorer over gennemsnittet på alle parametre hvilket vi er meget stolte af.

- Lokationer
- Holstebro, Aarhus, København, Roskilde
Become som arbejdsplads
-
Vi er nørder i ordets bedste forstand.
Marketing er en bred disciplin og intet menneske kan være bedst til hele paletten. I Become er vi en stor gruppe specialister, der hver især er nørdede omkring forskellige discipliner inden for marketing. -
Vi vil ikke gøre tingene sværere, end de er.
For at være en god specialist, må man også være en god formidler. Vi forventer derfor, at medarbejdere kan præsentere resultater, forklare processer og skabe gode kunderelationer. -
Vi tror på, at forskellighed er godt
- både når det gælder vores talenter, faglighed og fællesskab. Derfor bruger vi personlighedstest, når vi rekrutterer. Det er meningen, at alle ikke skal være ens. Vi taler åbent om vores om udfordringer og hjælper hinanden. -
Become handler om at blive til nogen.
Som medarbejder får du mulighed for at udvikle dig både personligt og professionelt. Så længe du tager ansvar og viser, du kan løse dine opgaver, får du gode muligheder for at planlægge din egen arbejdsdag. -
Digital markedsføring ændrer sig hele tiden,
og det er derfor vigtigt, du holder dig opdateret. Vores medarbejdere har erfaring fra branchen - men det vigtigste er, at de er nysgerrige og har lyst til at blive klogere. -
Vi ansætter mennesker.
Vi forventer ikke, at du er en arbejdsrobot, der knokler på alle kanter af døgnet. Der skal være plads til at have et liv ved siden af arbejdet, så du kan lade op til at være den bedste udgave af dig selv. -
Det skal være sjovt at gå på arbejde.
Derfor gør vi noget ud af dagligdagen. Vi har en hyggelig og uformel, men stadig passioneret stemning på kontoret - og elsker sociale arrangementer, holder fester og tager i sommerhus hvert år. -
Vi elsker nye kollegaer.
Vi gør meget ud af at byde folk velkommen og håber, du kan leve med vores dårlige humor og skøre anekdoter. Vi har også en masse gode vilkår, der bl.a. gælder et altid fyldt køleskab, pensionsordning, flekstid og masser af andre perks. Og så får du fri på din fødselsdag, hvis du gør noget godt for dig selv på dagen.
Vil du være vores næste holdkammerat?
Generelt er vi ret ydmyge, men vi tør vi godt sige, at vi er skidedygtige til digital markedsføring. Og endnu vigtigere - så er vi skideflinke kollegaer.
Om Become A/S
Hos Become har vi mere end 13 års erfaring med at hjælpe kunder med deres online tilstedeværelse gennem digital markedsføring. Vi hedder Become, fordi vi hjælper mennesker og organisationer med at blive til noget… blive til mere.
Vi tror ikke på standardløsninger, men omsætter strategi til resultater ved at sætte os ind i din forretning, mål og visioner. Vores specialister dækker en bred palette af marketingdiscipliner, så vi altid kan levere netop det, du har brug for.